tirsdag den 25. november 2014

Astrofotogruppemøde torsdag den 27.11.2014 kl 19.30 på Kroppedal

Så er det tid til novembermødet i astrofotogruppen. Desværre tilbyder himlen ikke mange observationsstunder på denne årstid så i stedet må vi hygge os indendøre og forberede os på bedre tider.

Følgende punkter er på programmet:


  • Nyt siden sidst - fortæl hvad du har oplevet eller bedrevet inden for astronomien siden sidste møde.
  • Michael har været på indkøb ogtager nyt grej med som han vil fortælle om....
  • I KAF har vi astrofotogruppens blog samt en facebook side. Ideen er at alle medlemmer kan lægge billeder, beretninger, links m.v. op til gavn for os alle. Niels vil vise hvordan man kan bruge disse sider.
  • En introduktion til fotografiske filtre til astrofoto. Niels vil give et overblik over de vigtigste filtertyper og hvad de bruges til.

På gensyn på torsdag.

Mvh Michael & Niels

søndag den 16. november 2014

Medlemsmøde torsdag 20.11.14: Robotteleskoper: tag astrofoto som de professionelle - prøv selv denne aften

På medlemsmødet på torsdag vil Søren Lynggaard fortælle om anvendelsen af robotteleskoper. På sidste møde i Astrofotogruppen blev dette drøftet og der var stor interesse - så mød op på torsdag:

Med robotteleskoper, som fjernstyres over nettet, kan man observere/fotografere dag og nat, sommer og vinter samt være uafhængig af vejret og lysforureningen der, hvor man er - der er endda også mulighed for at studere de dele af stjernehimlen, der aldrig kan ses fra Danmark. Med 18 teleskoper (på op til 27") placeret på optimale observationssteder i Australien, Spanien og USA er der rige muligheder for at få gode astrofoto 'i kassen'.

HUSK: Alle deltagere bedes hver medbringe mindst ét observationsforslag, der torsdag d. 20/11/14 kl. 20, set fra Australien eller Spanien, står højt på himlen, dvs. elevation ≥ 45 grader (brug evt. Stellarium). Så prøver vi at fotografere så mange af dem som muligt."
AH
Søren