tirsdag den 22. januar 2019

Astrofotogruppemøde torsdag den 24.1.2019 på Kroppedal

Kære alle

Så er det igen tid til KAF astrofoto workshop, som afholdes torsdag den 24. januar 2019 på Kroppedal kl 19.30. 


Programmet er som følger:

  1. Signal og støj i Astrofotos v/Morten La Cour
    Når vi tager astrofotos er en af de vigtigste parametre forholdet mellem signalet fra objektet og den støj der altid findes i billedet. Morten vil fortælle om signal-støj forholdet og give os indblik i hvordan man vurderer/måler det og således skaber grundlag for at kunne forbedre det.
  2. Vores fælles fotoprojekt NGC281 Pacman Nebula.
    - friske billedbehandlere søges....
  3. Telescopemount.org
    Niels vil præsentere en ny hjemmeside med informationer om Alt-Az astrofografering.
  4. Bordrunde med præsentation af nye egne billeder og nyt grej.
    Måske et måneformørkelsesbillede....

Som altid er workshoppen åben for ikke-medlemmer som en introduktion til KAF. Så kom og deltag, hvis du er nysgerrig på astrofoto.

Mange hilsener

Ole & Niels