onsdag den 25. september 2013

KAF astrofoto workshop torsdag den 26.9 kl. 19.30 på Kroppedal

Kære astrofoto interesserede


Vi glæder os til den mørke, kolde tid! Venner og bekendte kigger bekymrede
på os, når vi uden yderligere forklaring henført omtaler den forestående
sæson, glæden ved nattehimlen, astrooplevelser og ikke mindst astrofoto
(-workshops:-).



Nu er tiden heldigvis inde. KAF's astro foto workshop starter op igen. Med
møder på Kroppedal, Høje Taastrup kl. 19.30 hver sidste torsdag i måneden,
første gang torsdag den 26. september. Der vil som altid være plads til
hyggelig snak og dialog, bordrunder med egne billeder og nyt grej, hjælp til
problemer med teleskop, montering, software eller billedbehandling. Men også
faglige temaer med indlæg fra kompetente folk fra egne rækker eller gæster
udefra.



Som altid er der åben adgang for alle til at deltage i et par møder, som en
introduktion til KAF (Københavns Astronomiske Forening) som udover Kroppedal
med en Celestron 14" også er aktiv på Rundetårn i København, med en 12"
refraktor på Brorfelde og ved arrangementer forskellige steder i løbet af
året, bl.a. på Skjoldenæsholm Sporvejsmuseum og Avnø Astrotræf. KAF
samarbejder også med Ordrup Gymnasium, der har etableret observatorium med
11" teleskop på toppen af deres bygning og som fra næste år tilbyder
astronomi som liniefag.



Programmet for næste møde torsdag den 26. september kl. 19.30 på Kroppedal,
Høje Taastrup:



- Velkomst og bordrunde med nye egne billeder, nyt grej osv

- Tema: Kometfoto, planlægning, teknik og mulige projekter i anledning af
komet ISON

- Snak og dialog, hjælp og løsning af problemer. Vi kan også drøfte
forberedelse og mulige objekter til det næst forestående Avnø Astro Træf,
hvis der er interesse for det, se hele programmet her:

http://kaf-astronomi.dk.linux28.unoeuro-server.com/wp-content/uploads/2013/0
9/invitation2013.pdf




Vel mødt!



Bedste hilsner

Michael Stauning, Niels Haagh og Michael Rask

Ingen kommentarer:

Send en kommentar