fredag den 28. september 2018

Fælles Astrofoto projekt efterår 2018 - NGC281 i Cassiopeia

På astrofotogruppemøde den 27.9.2018 drøftede vi at lave et nyt fælles projekt i Astrofotogruppen. Der var stor enighed om at forårets projekt have været en kæmpe success. Så ingen tvivl om at vi skal prøve igen. Valget af objekt faldt på NGC 281 - en emmisionståge i Cassiopeia. Den er velegnet til fotografering både i LRGB og smalbånd.

Her er et widefield billede af Cassiopeia der viser hvor tågen ligger - i bunden af billedet lidt til højre for midten:


Så nu er det bare at gå i gang med at skyde.

Angående indsamling af data aftalte vi følgende:

Der laves en kalibreret stack i hver kanal man optager. Udover kalibrering og stacking må der ikke foretages anden behandling af data. De skal altså være "rå".
Filnavn skal indeholde: Initialer, teleskopdata, camera data, filter, eksponeringstid, antal subs.

Data sendes på email til Niels (Haagh) som vil samle dem i en dropbox hvor alle kan downloade fra.

Held og lykke til alle.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar