onsdag den 22. februar 2012

Hjælp - jeg kan ikke flatfielde i MaxIm?!

Hej KAF fotogruppe,
 
jeg har startet en blog med stumper fra livet som astrofotofreak: astromikael.blogspot.com
Jeg valgte at gøre det på Engelsk selvom jeg synes det kommer til at virke lidt 'uintimt' her i vores Danske verden. Engelsk muliggør tilgengæld en større kontaktflade og verden er jo enorm. Mit mål er at skrive lidt hver gang jeg har været ude og rode omkring i natten. Senest har jeg skrevet om min manglende evne til at flatfielde i MaxIm. Det har ellers fungeret fint for mig i mange år ved brug af Mira, men nu vil jeg altså gerne helt med på MaxIm vognen. Læs om problemet i linket ovenfor - kan nogen hjælpe???
 
Kan desværre ikke komme imorgen, men god fornøjelse med mødet!    -mvh. Mikael

søndag den 19. februar 2012

Hestehovedtågen - bare til låns

Jeg var så heldig at få lov til at prøve Michaels QSI583. Det er et lækkert monochromt camera med indbygget filterhjul. Jeg fik hurtigt kameraet til at fungere sammen med Maxim og så var det bare at skyde. Jeg fik taget 5-6 objekter over 2-3 klare nætter. Mere tid på det enkelte objekt ville have givet bedre resultater men jeg er nu ganske tilfreds.

Billedet herunder er taget med TEC-140mm APO på TTS-160 mount med rOTAtor. Der er 9x5min L, 4x5min i R,G og B samt 6x5min H-alfa. Det endelige billede er bearbejdet af Jesper Sørensen.
Mvh Niels

Program for Astrofotogruppemøde torsdag den 23.2.2012 19.30 på Kroppedal

Vi vil på dette møde fordybe os mere i billedbehandling af momochrome optagelser taget gennem farvefilte og smalbåndsfiltre. Michael Stauning har lovet at komme og fortælle om dette spændende emne.

Derudover opfordresI alle til at medbringe og vise de billeder I har taget.

Mvh Michael Rask og Niels Haagh.

mandag den 6. februar 2012

Rosetten fra d. - Ja, hvornår var det nu lige det var?

Hej!

Jeg har jo just erhvervet nogle (meget lidt) brugte smalbånds filtre (Tak for handlen Michael) og de fik så debut på Rosetten. Et objekt jeg ikke har dyrket før: Det står noget lavt på min del af himlen - kun lige over trætoppene - men det lykkedes da at få nogle billeder i kassen.

Jeg har valgt at følge maxim's CRI farver. Det kunne godt ligne naturlige farver, selvom det er lidt mere rødt end flertallet af de RBG billeder jeg har set.
Oh - og hvor længe har jeg så stirret på rosetten ?  Alle frames er på 10 minutter. Der er 20 stk Sii, 15 stk Ha og 21 stk Oiii. I alt 9 timer og 20 minutter... Det har jeg brugt 7 nætter på at samle sammen.

Det var det antal billeder der blev brugt. Men jeg har smidt mindst 30 væk: guideningen var ikke nod nok, Eller jeg fik taget subframes istedet for et hele billeder. Så var der også den nat, hvor computeren døde 5 minutter efter jeg gik i seng. Og så var der i forgårs, hvor jeg end ikke nåede at komme i gang: Kameraet holdt op med at virke ved -12.5 grader. Og - oh ja - mit filterhjul brændte af, så jeg kørte med samme filter hele natten igennem.

Vi har valgt os en udfordrende hobby :-)

Per