fredag den 28. september 2018

Fælles Astrofoto projekt efterår 2018 - NGC281 i Cassiopeia

På astrofotogruppemøde den 27.9.2018 drøftede vi at lave et nyt fælles projekt i Astrofotogruppen. Der var stor enighed om at forårets projekt have været en kæmpe success. Så ingen tvivl om at vi skal prøve igen. Valget af objekt faldt på NGC 281 - en emmisionståge i Cassiopeia. Den er velegnet til fotografering både i LRGB og smalbånd.

Her er et widefield billede af Cassiopeia der viser hvor tågen ligger - i bunden af billedet lidt til højre for midten:


Så nu er det bare at gå i gang med at skyde.

Angående indsamling af data aftalte vi følgende:

Der laves en kalibreret stack i hver kanal man optager. Udover kalibrering og stacking må der ikke foretages anden behandling af data. De skal altså være "rå".
Filnavn skal indeholde: Initialer, teleskopdata, camera data, filter, eksponeringstid, antal subs.

Data sendes på email til Niels (Haagh) som vil samle dem i en dropbox hvor alle kan downloade fra.

Held og lykke til alle.

mandag den 24. september 2018

Astrofotogruppemøde torsdag den 27. September 2018 i RUNDETAARN

Kære alle

Så er det igen tid til KAF astrofoto workshop, som afholdes torsdag den 27. september 2018 i Rundetaarn kl 19.00. 

BEMÆRK: MØDET AFHOLDES I RUNDETAARN OG STARTER KL 19.00 (skyldes ombygning på Kroppedal)

Programmet er som følger:

  1. Mosaik foto af større billedfelter på himlen (Ole Berg Nielsen)
    Ole vil fortælle om hvordan han optager og billedbehandler mosaikker. Han vil komme ind på planlægningen, selve optagelserne ved teleskopet og den efterfølgende billebehandling.
  2. Nyt fælles fotoprojekt
    - Opsummering af forårets projekt M81 Bodes galakse.
    - Valg af nyt objekt til efterårsprojekt.
  3. Bordrunde med præsentation af nye egne billeder og nyt grej.

Som altid er workshoppen åben for ikke-medlemmer som en introduktion til KAF. Så kom og deltag, hvis du er nysgerrig på astrofoto.

Mange hilsener

Niels


Billede af M81 fra forårets fælles projekt.
M81, second version of a LRHaGB crowd picture, 




    

        Niels V. Christensen