mandag den 12. november 2012

ASTROFOTOGRUPPEMØDE TORSDAG DEN 15.11.2012 kl. 19.30 PÅ KROPPEDAL


Kroppedals Allé 3 2630 Taastrup

Kære alle
 
På baggrund af ønsker på tidligere møder fokuserer vi denne gang på en dimse- og problemløsningaften. Medbring dit grej, så hjælper vi hinanden med dine problemer. Det kan være alt fra software der driller, til at komme godt i gang med at opstille og aligne kikkerten. Tag også gerne udstyr med, som du bare gerne vil vise frem eller som du tænker kan være interessant for andre at se. Niels Haagh er på rejse, men Michael Stauning kommer og giver en hjælpende hånd med de gode råd.

Astrofoto møderne er som sædvanlig også åbne for ikke-medlemmer af KAF.
 
Vel mødt på Kroppedal på torsdag!

 Dagsorden:

1. Nyt siden sidst - tag gerne billeder med og vis hvad i har taget

2. Ønsker og ideer til kommende møder

3. Dimser og problemløsning

Vi regner med at slutte kl. 22.30.

 Mvh Michael Stauning og Michael Rask

 

torsdag den 25. oktober 2012

Månen fra Kroppedal under mødet

Månen står flot lige nu. Her er et billede vi lige har været ud at optage under astrofotogruppemødet på Kroppedal.

Det er optaget i primærfokus med Televue Pronto Ø70, 420mm brændvidde og Canon EOS 600D.

Hilsen fra hele fotogruppen.

På gensyn til næste møde.

Astrofotogruppemøde Torsdag den 25.10.2012 kl. 19.30

ASTROFOTOGRUPPEMØDE TORSDAG DEN 25.10.2012 kl. 19.30 PÅ KROPPEDAL
 
Dagsorden:
 
P.b.a. af ønskerne på sidste møde vil vi fokusere på de grundliggende teknikker ved kikkerten når der tages fotos.
 
1. Nyt siden sidst - tag billeder med I har taget. Billeder fra Avnø.
 
2. Grundliggende teknik ved teleskopet:
 - kamera og teleskop kombinationer
 - fokusering - metoder
 - optagelser fra fast stativ
 - optagelser med tracking men uden guidning
 
3. Astrofoto setup til astrofotogruppen.
 
 
Mvh Niels

tirsdag den 16. oktober 2012

Pelikanen fra i lørdags

Ja, ja. Den er go' med jer: Forholdene optimale - ja, ja. Jeg tror aldrig det har regnet så meget en september/oktober, som det gør lige nu. ´
Ikke desto mindre lykkedes det mig at luske et billede ud af de regnvåde skyer i lørdags. Det startede lidt som et tilfælde (jeg er måske blevet træt af at kikke ud af døren, bare for at opdage at skydækket er lige så massivt som det har været den sidste månedstid). Men min nevø dukkede op med sin nye kæreste og hun var blevet sat grundigt ind i forholdene, inden de kom. Kort sagt: hun havde hørt jeg havde et observatorium - om hun måtte se det? Så byt da- når hun nu ligefrem selv presser på :-). Det viste sig - til min store overraskelse, at skyerne var væk. Det samme var månen, så hun - og nevøen - fik fuld valutta for pengene. Jeg gav en rundtur i de mest seværdige objekter og da vi gik ind for at spise, satte jeg kamera på. Jeg kom dog først i gang kl 23:40 - man skal jo lige tage sig lidt af gæsterne, så det blev til 1½ times optagelser, inden skydækket blev for dominerende og jeg lukkede ned. Men her er så resultatet:



Pelikanen, en gammel kending - der var jo ikke alverdens tid at vælge objekter i. Der var megen fugtighed i luften, jeg går ud fra, at det er årsagen til de spikes der er på de kraftige blå stjerner.
Det er mit gamle trofaste setup: Takahashi FS60c på en EQ6'er. LRGB filtrer og Qcam 9. Jeg fik ialt samlet 4 stks 10 minutters luminans og 5 stks RGB 5 minutter i binning 2x2.

Men jeg håber da stadig at der kommer et par nætter mere, inden næste astrofoto møde.

Per

onsdag den 19. september 2012

Fotogruppemøde torsdag d 27.9.2012 kl. 19.30

Så er observationssæsonen i fuld gang. September tilbyder mørke, lune nætter og når skyerne letter er forholdene optimale. Derfor håber vi at I er flittige med kameraet så vi får mange nye billedet at se på de næste møder.

Sæsonens første møde afholder vi:

Torsdag den 27.9.2012 kl. 19.30 på Kroppedal.

Program:
1. Velkommen til en ny sæson i astrofotogruppen

2. Nyt siden sidst:

  • Fremvisning af medlemmernes billeder taget hen over sommeren: Venuspassagen, Solen, Lysende Natskyer, Perseiderne og deep sky objekter. Kom og vis hvad du har taget. Tag billederne med på en USB-stick.
  • Har du fået nyt udstyr eller dimser så tag dem med.

3. Michael Rask vil fortælle om sit nye udstyr i observatoriet og vise de første resultater.

4. Drøftelse af sæsonens møder i astrofotogruppen:

  • Hvilke emner skal vi tage op
  • Forslag til personer vi kan invitere til fortælle om et emne
  • praktiske optagelser
5. Avnø weekenden - planer under en mørk himmel ?



På gensyn Michael og Niels

søndag den 2. september 2012

H-Alpha Ugerløse torsdag den. 29 August 2012

 

Hej Alle,

Torsdag den 29. August

Fik jeg et lille ½ times frikvarter (lidt før middagstid) fra hjemmearbejdspladsen

med min 6” 1200mm F8 Refraktor m/2 X og DayStar H-Alpha Filter.

Jeg fik et par skud med mit video kamera lukketid /120 sek.

 mens der var huller i skyerne .

Trods nogen lufturo og tynde slørskyer, kom der dog et par billeder ud af det.

 

mvh.
Søren Jessen