fredag den 19. april 2013

Sjællandske astronomidag den 4. maj

 

 

 

Hej kAF astrofoto gruppe!

 

Som i muligvis har set på AS hjemmeside, afholdes der igen i år ”Sjællands Astronomidag” for lokalforeningerne og Astronomisk Selskabs medlemmer.

Årets arrangør er Astronomisk Selskab, og arrangementet afholdes på Københavns Universitets Observatorium på Østervold i København, lørdag den 4. maj kl. 13:00- ca. kl. 24:00.

Som i kan se i nedenstående program arrangere vi i denne forbindelse bl.a.  en workshop, med fokus på astrofotografering, og det kunne være fint hvis nogle af jer, erfarne astrofotografer fra gruppen, havde lyst til at deltage med synspunkter og erfaringer.

I har naturligvis også mulighed for blot at deltage i dagens øvrige arrangement.

Pls. Vend tilbage til mig på obn@globeteam.com hvis i  har mulighed for at deltager.

VH

Ole Berg

 

Program for den 4. maj.

Astronomidagen starter kl. 13:00.

Vi satser på at vejrguderne er med os, og håber at deltagerne vil medtage teleskoper, der kan stilles op på områder omkring observatoriet.

Der vil også være mulighed for at observerer i AS solkikkert, og i en række andre teleskoper med solfilter.  

Udover hyggeligt fagligt samvær, og erfaringsudveksling imellem amatørastronomer,  er der  (kl. ca. 14:00-16:00) mulighed for at deltage i en af de tre ”Minniworkshops” der er arrangeret, med fokuserer på flg. emner:

  • Workshop #1, vedr. Astronomisk udstyr, hvor Niels Haagh fra Track The Stars, m.fl. vil lægge op til en diskussion om brugerbehov og nye muligheder inden for astronomisk udstyr og systemer.
  • Workshop #2, vedr. Astro-fotografering, hvor Henrik Rosenørn fra LYRA, vil starte ud med at fortælle om ”at komme i gang med astro-fotografering, med en begrænset investering”.
  • Workshop #3, vedr. bygning og indretning af hjemmeobservatorier, hvor nogle medlemmer vil fortæller om deres erfaringer med bygning af eget observatorium.

Middagen holdes ”I det grønne” hvor medbragte madkurve kan nydes i de skønne omgivelser, ned til Botanisk have, eller man kan benytte sig af en af de hyggelige restauranter i området.

Det vil være muligt at købe øl og vand på stedet.

Efter middagspausen, kl. ca. 20,  vil  Senior Advser, Michael Ingemann Andersen, fra Niels Bohr Instituttets Dark Cosmology Center, holde et foredrag om projektet BLAST (Binocular Large Area Survey Telescope),

Ambitionen  med BLAST er at opsamle store mængder astronomiske data, via ca. 1200 små, koordinerede teleskoper, fordelt på hele jorden.

Det er planen at BLAST data, skal kunne danne grundlag for en vifte af forskellige astronomiske forskningsprojekter.

Herefter vil der, efter en kort introduktion af ”det historiske observatorium” , være mulighed for at observere i den gamle linsekikkert.

Deltagelsen på dagen er gratis, men af praktiske årsager vil jeg bede deltagerne om at tilmelde sig dagen, og at oplyse hvilken af de tre workshops man ønsker at deltage i.

Tilmelding kan ske pr. mail til Ole Berg Nielsen obn@globeteam.com eller pr. telefon 20126209.

 

Vi ser frem til en spændende dag, og en klar nat.

 

Med venlig hilsen

Ole Berg Nielsen

Astronomisk Selskab.      

 

 

søndag den 7. april 2013

KAF astrofoto møde torsdag den 11/4 2013 kl. 19.30 på Kroppedal

Oven på de seneste ugers gode observationsvejr har vi denne gang et spændende program med aktuelle emner.

Dagsorden:

1. Nyt siden sidst. Kort bordrunde.

2. "Emberson - Jones 1" projektet
En gruppe danske astrofotografer er gået sammen om at lave et billede af den svage planetariske tåge "Emberson - Jones1". De har med en række forskellige teleskoper, kameraer og filtre taget billeder af objektet. Den samlede eksponeringstid er et stort antal timer. Michael Stauning og Michael Rask har begge leveret billeder til projektet.
Tovholder på at få de mange data samlet og behandlet er Morten (Edbbob). Morten vil komme og fortælle om projektet - sikkert bistået af 2x Michael.



3. Komet Panstarrs
Overvejelser om processing af kometbilleder hvor kometen flytter sig fra subframe til subframe.




tirsdag den 26. februar 2013

KAF astrofoto møde torsdag den 28/2 2013 kl. 19.30 på Kroppedal

Billedbehandling i Photoshop v/Niels V. Christensen

På de sidste par møder har vi gennemgået hvordan man optager billeder i forskellige programmer samt hvordan man laver den grundliggende kalibrering og billedbehandling. På dette møde vil vi gå videre med billedbehandling i Photoshop. Vi har fået Niels V. Christensen til at komme og vise hvordan han behandler sine flotte billeder.
I kan se prøver på Niels' billeder på hans hjemmeside www.astro-hp.dk.

M42 center, a collage picture taken 28. Oct-12.

Kom og hør dette spændende indlæg.


Dagsorden:

1. Kort bordrunde, hvor deltagerne meget gerne må vise sine billeder siden sidst og nævne hvilke udfordringer (astronomiske!) som der ønskes hjælp eller fokus på


2. Billedbehandling i Photoshop 


Vi starter 19.30 præcis og slutter senest kl. 22.30.
Vel mødt på Kroppedal torsdag den 28. februar kl. 19.30!


De bedste hilsner Michael Rask, Michael Stauning og Niels Haagh



fredag den 25. januar 2013

Skærmoptagelser

Skærm optagelse af Michael Staunings gemmengang fra December og Januar mødet, giver nok ikke meget mening med mindre man var der ;-)

1. optagelse del#1 http://backup.flight.dk/michael/Nebulosity/Nebulosity.mp4
1. optagelse del#2 http://backup.flight.dk/michael/MaxImDL/MaxImDL.mp4
2. optagelse http://backup.flight.dk/michael/kaf/KAFAstroPhoto-24_1_2013.mp4

Størrelserne er:
57mb
72mb
59mb

 

Hilsen

Michael.

onsdag den 23. januar 2013

KAF astrofoto møde torsdag den 24/1 2013 kl. 19.30 på Kroppedal


Godt nytår til alle!

Så er der KAF astrofotogruppe møde igen! Vi fortsætter det forløb gruppen aftalte og påbegyndte sidste år baseret på de 3 astrofoto programmer Maxim, Nebulosity og ImpagesPlus. Desuden er aktuelle Jupiter på programmet og vi gennemgår hvordan man finkollimerer, så teleskopet opfylder de meget strenge krav der gælder for planetfoto og –observation.  Det er ikke nok at kollimere udenfor fokus, som der vises på Youtybe. Der skal kollimeres i fokus. Desuden vises optagelse af Jupiter i ICcaputure, stakning i Autostakkert og wavelets i Registax. Formålet er at vise hvor nemt programmerne fungerer, så flere tager udfordringen op med at lave et godt Jupiter billede.

På mødet repeterer vi kort hvad vi gennemgik på de sidste møder, og fortsætter gennegangen af hvordan astrofotos optages, behandles og samles i de 3 programmer; Maxim, Nebulosity (Craig Stark) og Images Plus (Mike Unsold). Vi repeterer de 3 software program parallelt på storskærm. Hvordan sættes programmet op, hvordan arbejder man med det, hvordan tager man lights, darks, flats og bias, og hvordan håndteres en guider. Der bliver lejlighed til at spørge, repetere og hjælpe med de problemer, deltagerne er løbet ind i brugen af programmerne. Forløbet afsluttes med at vi på et senere møde kommer vi på mere avanceret ”efter” billedbehandling f.eks. i Photoshop.

Ideen er at se og opleve forskellen og ideen med de 3 forskellige bud på programmer. Maxim som den avancerede løsning til CCD, hvad enten du har et mono- eller farvekamera. Nebulosity som den lidt nemmere, men stadig fuldgode løsning. Og ImagesPlus som en god og nem løsning bl.a. til DSLR.

Deltagerne har mulighed for at få et sæt råbilleder samt darks, flats og bias kalibreringsbilleder med hjem af et objekt som vi leger, er taget i løbet af astrofotoaftenen. Hermed kan der arbejdes med hvordan de enkelte programmer stacker, kalibrerer og kombinerer de forskellige optagelser.

Astrofoto møderne er som sædvanlig også åbne som introduktion for ikke-medlemmer af KAF. Der er ingen krav til forkundskaber og der er heller ikke noget der hedder dumme spørgsmål!

Dagsorden:
1. Kort bordrunde, hvor deltagerne meget gerne må vise sine billeder siden sidst og nævne hvilke udfordringer (astronomiske!) som der ønskes hjælp eller fokus på

2. Optagelse af aktuelle Jupiter med ICcapture, stackning i Autostakkert og wavelets i Registax samt finkollimering til planetfoto (Niels og Michael Rask)

3. Repetition af astrofoto optagelse og behandling i Maxim, Nebulosity og ImagesPlus (Michael Stauning og Michael Rask)

Vi starter 19.30 præcis og regner med at slutte kl. 22.30.

Vel mødt på Kroppedal torsdag den 24. januar kl. 19.30!

De bedste hilsner Niels Haagh, Michael Stauning og Michael Rask

mandag den 19. november 2012

Husk KAF astrofoto møde på torsdag den 22/11

KAF astrofoto møde torsdag 22/11 kl. 19.30 Kroppedals Allé 3, 2630 Taastrup

Kære alle

Så er der allerede astrofotogruppe møde igen! På baggrund af sidste uges møde lægger vi nu op til en tretrins raket for de næste 3 møder. På torsdag viser vi hvordan astrofotos optages med forskellige programmer. På det følgende møde kommer vi ind på hvordan billedernes behandles og samles i de samme programmer. På det sidste af de tre møder kommer vi ind på mere avanceret ”efter” billedbehandling f.eks. i Photoshop.

På torsdag viser vi hvordan billeder tages i hele 3 programmer; Maxim, Nebulosity og Images Plus. Vi gennemgår de 3 software program parallelt på storskærm. Hvordan sættes programmet op, hvordan arbejder man med det, hvordan tager man lights, darks, flats og bias, og kan softwaren også håndtere en guider.

Ideen er at se og opleve forskellen og ideen med de 3 forskellige bud på programmer. Maxim som den avancerede løsning til CCD, hvad enten du har et mono- eller farvekamera. Nebulosity som den lidt nemmere, men stadig fuldgode løsning. Og ImagesPlus som en god og nem løsning bl.a. til DSLR.

Deltagerne får et sæt råbilleder samt darks, flats og bias kalibreringsbilleder med hjem af et objekt som vi leger, er taget i løbet af astrofotoaftenen.

På næste møde kommer vi nærmere ind på stackning og simpel billedbehandling, og gennemgår hvordan de enkelte programmer stacker, kalibrerer og kombinerer de forskellige optagelser. Den helt grundlæggende billedbehandling i de tre programmer vil også blive vist på det næste møde, mens mere avanceret billedbehandling i Photoshop gemmes til et senere møde.

Michael Stauning vil hjælpe os med gennemgangen af Maxim og Nebulosity. Michael Rask vil vise ImagesPlus.

Astrofoto møderne er som sædvanlig også åbne som introduktion for ikke-medlemmer af KAF.

Dagsorden:

1. Ingen bordrunde, men en hurtigt omgang siden sidst - tag gerne billeder med og vis hvad i har taget, herunder fra solformørkelsen

2. Astrofoto optagelse i Maxim, Nebulosity og ImagesPlus

Vi regner med at slutte kl. 22.30.
Vel mødt på Kroppedal på torsdag!

De bedste hilsner Niels Haagh, Michael Stauning og Michael Rask

mandag den 12. november 2012

ASTROFOTOGRUPPEMØDE TORSDAG DEN 15.11.2012 kl. 19.30 PÅ KROPPEDAL


Kroppedals Allé 3 2630 Taastrup

Kære alle
 
På baggrund af ønsker på tidligere møder fokuserer vi denne gang på en dimse- og problemløsningaften. Medbring dit grej, så hjælper vi hinanden med dine problemer. Det kan være alt fra software der driller, til at komme godt i gang med at opstille og aligne kikkerten. Tag også gerne udstyr med, som du bare gerne vil vise frem eller som du tænker kan være interessant for andre at se. Niels Haagh er på rejse, men Michael Stauning kommer og giver en hjælpende hånd med de gode råd.

Astrofoto møderne er som sædvanlig også åbne for ikke-medlemmer af KAF.
 
Vel mødt på Kroppedal på torsdag!

 Dagsorden:

1. Nyt siden sidst - tag gerne billeder med og vis hvad i har taget

2. Ønsker og ideer til kommende møder

3. Dimser og problemløsning

Vi regner med at slutte kl. 22.30.

 Mvh Michael Stauning og Michael Rask