onsdag den 16. april 2014

Uncolorful Moon

Kære alle

I får lige et testfoto, ikke framet rigtigt med giver alligevel lidt af den gode stemning.

Bh
Michael

Er ude og skyde fuldmånen til en Colorful Moon, meget stille og smukt vejr. Er der andre ude? Bedste hilsner Michael Rask

---------------
Dette er en mms, som er sendt til din e-mail fra en mobiltelefon.
Du har mulighed for at sende et svar tilbage. Modtageren får dit svar som mms på sin mobiltelefon.
Bemærk:
  - Hver besked kan kun besvares én gang
  - Hvis du ønsker at besvare, skal du gøre det inden for 14 dage, fra du har modtaget denne e-mail
  - Din svarmail må højst fylde 100 Kbyte. (inkl. evt. vedhæftede filer)

fredag den 28. marts 2014

ISS - den Internationale Space Station - i siluet foran solskiven


ISS befinder sig i kredsløb ca. 420 km over jorden. Det betyder at skyggen fra ISS fejer hen over jordoverfladen. Hvis man befinder sig præcist hvor skyggen passerer vil kan kunne se ISS i siluet foran solskiven.
Den 10. marts var jeg ude og observere sådan en passage. Det lykkedes mig at få taget 4 billeder af ISS passage hen over solskiven. Herunder er en animation baseret på de 4 billeder.

For at opleve en sådan passage skal man være på rette sted på rette tidspunkt (passagen varer 1 sekund). Derfor kræver det lidt planlægning.

Jeg har beskrevet hvordan jeg planlagde og gennemførte observationen på min blog:

www.trackthestars.tumblr.com

Niels

Klik på billedet for stor version.

søndag den 23. marts 2014

Møde 27. marts 2014: Frank Larsen fortæller om fotometri

Næste møde i astrofotogruppen:  Torsdag den 27 .marts 2014 kl. 19.30 på Kroppedal

Så er der møde igen - denne gang om fotometri - specielt af variable
stjerner ved Frank Larsen. Mødested Kroppedal kl. 19.30.
Stjernehimlen er ikke en konstant størrelse - stjerner fødes, flytter sig
og dør på den lange tids skala - nogle gange er vi heldige og kan observere
når en stjerne i et voldsomt event trækker sit sidste åndedrag i form af en
super nova - typisk bliver stjernen så klar at den overstråler lyset fra
den galakse den er en del af.

Men også på den korte tidskala - faktisk ned på time og minut skalaen
varierer stjernehimlens lys - de fleste stjerners lys varierer af
forskellige årsager - nogle gange er disse variationer så store at vi
amatører kan måle dem med ganske simpelt udstyr og den arbejdsmetode kaldes
fotometri. Fotometri bruges også i grundlæggende analyse af stjerner og
deres klassifikation.

Frank vil fortælle lidt om hvad fotometri går ud på og hvordan han arbejder
med fotometrien i praksis og give nogle få eksempler på hvad data kan
anvendes til.

Undervejs vil Frank komme en meget lille smule ind på forskellige typer af
variable stjerner samt exoplaneter og asteroider - med hovedfokus på
hvordan man kommer igang med at lave målinger og hvad man kan gøre med dem
- for her er nemlig en niche hvor amatør astronomer virkelig kan bidrage
med værdifulde observationer og har gjort i rigtig rigtig mange år.

I virkeligheden er det ikke så forskelligt fra at tage pæne billeder, hvis
man er opmærksom på nogle faldgruber, Frank håber at kunne inspirere
fotofolket til at kigge nærmere på deres data næste gang de er ude.
Undervejs vil Frank bruge et eksempel baseret på egne observationer og
demonstrere nogle af de værktøjer han benytter.

Som vanligt er ser åben adgang for alle som en introduktion til KAF.

Vi håber på at se mange nye og kendte ansigter.

Bedste hilsner

Niels Haagh, Michael Rask og Frank Larsen

onsdag den 4. december 2013

Komet Lovejoy c/2013 R1

Et par billeder af Komet Lovejoy der står flot på morgenhimlen lige nu - og resten af året.



Billedet er 4 eksponeringer af 5 minutter guidet på kometkernen. Taget med TEC-140mm (F=980mm f/7) og Canon EOS 600D (ikke moddet). Guidet på TTS-160 Panther Mount med rOTAtor.

Og et widefield billede der viser kometen tæt ved M51 og M94.

fredag den 4. oktober 2013

Sæsonstart i Gadevang

Hej, Astrofoto Nørder!

Jeg ved godt at de fleste af jer er på Avnø lige nu og jeg vil da inderligt håbe at I har bedre vejr end jeg har her i Gadevang i aften. Men i går aftes var det OK her i Gadevang - det var ikke perfekt - lidt svage skyer drev ind over det meste af natten. Men jeg havde "first light" på mit obervatorie tag (Nåe ja - jeg havde jo ikke kunne åbne taget i et par måneder), så jeg er glad for de billeder jeg fik. Det bedste er dette nærbillede af slørtågen
Håber I har godt vejr i Avnø, så vi kan få nogle billeder at kikke på !


Per

onsdag den 25. september 2013

KAF astrofoto workshop torsdag den 26.9 kl. 19.30 på Kroppedal

Kære astrofoto interesserede


Vi glæder os til den mørke, kolde tid! Venner og bekendte kigger bekymrede
på os, når vi uden yderligere forklaring henført omtaler den forestående
sæson, glæden ved nattehimlen, astrooplevelser og ikke mindst astrofoto
(-workshops:-).



Nu er tiden heldigvis inde. KAF's astro foto workshop starter op igen. Med
møder på Kroppedal, Høje Taastrup kl. 19.30 hver sidste torsdag i måneden,
første gang torsdag den 26. september. Der vil som altid være plads til
hyggelig snak og dialog, bordrunder med egne billeder og nyt grej, hjælp til
problemer med teleskop, montering, software eller billedbehandling. Men også
faglige temaer med indlæg fra kompetente folk fra egne rækker eller gæster
udefra.



Som altid er der åben adgang for alle til at deltage i et par møder, som en
introduktion til KAF (Københavns Astronomiske Forening) som udover Kroppedal
med en Celestron 14" også er aktiv på Rundetårn i København, med en 12"
refraktor på Brorfelde og ved arrangementer forskellige steder i løbet af
året, bl.a. på Skjoldenæsholm Sporvejsmuseum og Avnø Astrotræf. KAF
samarbejder også med Ordrup Gymnasium, der har etableret observatorium med
11" teleskop på toppen af deres bygning og som fra næste år tilbyder
astronomi som liniefag.



Programmet for næste møde torsdag den 26. september kl. 19.30 på Kroppedal,
Høje Taastrup:



- Velkomst og bordrunde med nye egne billeder, nyt grej osv

- Tema: Kometfoto, planlægning, teknik og mulige projekter i anledning af
komet ISON

- Snak og dialog, hjælp og løsning af problemer. Vi kan også drøfte
forberedelse og mulige objekter til det næst forestående Avnø Astro Træf,
hvis der er interesse for det, se hele programmet her:

http://kaf-astronomi.dk.linux28.unoeuro-server.com/wp-content/uploads/2013/0
9/invitation2013.pdf




Vel mødt!



Bedste hilsner

Michael Stauning, Niels Haagh og Michael Rask