onsdag den 24. november 2010

iso test af Canon DSLR

Tak for linket til Samir's spændende, omfattende og veldokumenterede website 
(Dette er et svar til den sidste kommentar vedr Gert's M33 foto).

Udover det i mine øjne meget uoverskuelige filter-emne, hvor jeg synes det er svært at forudsige virkningen af et givet filter - derfor er jeg heller ikke selv rigtig gået i gang med dette - har Samir også nogle betragtninger vedr iso værdier på Canon DSLR. Konklusionen, som jeg læste den, var, at udlæsningsstøjen var størst i forhold til signalet ved iso under 200 (evt 800) og over 1600iso. Jeg er startet en lille praktisk test og vil gerne høre/se, hvad I andre har af erfaringer.

Nedenstående billede viser M56 ved fem forskelige iso indstillinger. Billedet er vist i forholdet 1:! af den centralt placerede M56 i et stort felt. Hvert lille billede er en integration af 5 exponeringer ved pågældende iso med en exponeringstid, der passer mht skyfog: Individuelle exponeringer er 640iso=240sec, 800iso= 160sec, 1600ise=80sec, 3200iso=40sex, og 6400iso=32sec (32sec istedet for 20sec for så behøvede jeg ikke ændre manuelt på "B", "M" indstillingen af Canon'en undervejs - uvidenskabelig dovenskab; det her er jo bare en sjov og afslappet hobby). 
OBS: Ingen efterbehandling - kun integration (staking) af de enkelte RAW billeder.

Min egen foreløbige konklusion som jeg næsten ikke selv tror på: Der er forbavsende lidt forskel på 20min samlet exponeringstid ved 640iso og 2.6min ved 6400iso !
Jeg har ikke testet flere end 5 exp på den høje iso, men vil gøre det senere. 

M56-1_Integrated_5exp_1x_i640-i6400_13nov10.jpg

Det næste billede er det yderste, øverste, venstre hjørne af den ukroppede fil i stor forstørrelse 8:1, hvor støjen kommer rigtig frem - stadig en integration af 5 exponeringer.
For at sammenligne resultaterne for de enkelte iso-værdier har jeg tilføjet en integration af den totale 46min exponeringsserie. Der er et par ganske svage stjerner - synlige ved 46min, som også er synlige i 640 og 800iso (20 og 13.3min), men næppe ses i 1600 og 3200iso. Den relativt "extra" exponeringsid ved 6400iso (32sec i forhold til det "korrekte" "20sec) bringer faktisk disse stjerner op over genkendelses-grænsen.
OBS: Ingen efterbehandling - kun integration (staking) af de enkelte RAW billeder.

Min egen foreløbige konklusion: Hvis jeg kan bekænpe støjen er 2.6min et reelt alternativ til 46min !!! 
Men jeg vil nok for en sikkerheds skyld fremover give objektet 5-10min :-)

M56-2_Integrated_5exp_8x_upperleftcorner_i640-i6400_13nov10.jpg

Vi ses imorgen i Kroppedal
Henrik Bondo




1 kommentar:

Anonym sagde ...

Rigtig interessant test. Som du selv skriver er der ikke stor forskel på billederne. Dog er det tydeligt at baggrunden er mere støjfyldt ved de høje iso-tal. Det kunne være interessant at se hvad der sker hvis du viderebehandler billederne. Typisk vil de tricks der fremhæver de svage detaljer også fremhæve støjen.
Mvh Niels

Send en kommentar