tirsdag den 16. november 2010

m33

hej jeg har forsøgt mig med m33 med min 102 mm stellavue og qhy8 farve-ccd. Der er brugt 30 x 5 minutter. capture program var nebulosity og stackning foregik også her. Derefter binning x 2 i Astroart og endelig finjusteret i ps elements. Når himlen er så mørk så skyldes det at jeg fik is undervejs uden at opdage det og de fleste havde grimme sorte klatter. på selve galaxen fjernede jeg dem og de andre ligger skjult under den mørke himmel.
mvh. gert

9 kommentarer:

Anonym sagde ...

Først vil jeg lige nævne at det er fint du underskriver dit indlæg. Alle indlæg der sendes ind via email vil nemlig stå som indsendt af "KAF Fotogruppe Admin" så husk lige jeres navn.
Som du nævner er billedet lidt mørkt men rent teknisk - fokus og guidning - ser god ud så der er helt sikkert flere muligheder i det setup.
Mvh Niels

Michael Rask sagde ...

Hej Gert

Flot billede, som viser at teknikken spiller, bortset fra is på chippen :-)

Har du en løsning på det, ellers kunne du måske prøve med et dug varmebånd på overgangen mellem teleskop og kamera?

Hvor er det taget fra, det ser ud som om det er et relativt mørkt sted? Og hvad med kalibreringsfiler, hvilke og hvor mange har du anvendt?

Er der noget du synes du gerne vil have kommentarer eller hjælp til (det kan være alt lige fra valg af objekter til den sidste billedbehandling eller nye udfordringer), så efterlys det gerne her.

PS: Er der nogen der ved hvordan man kom kommer tilbage, hvis man har klikket på billedet for at se en større version (udover at bakke med browseren)?

Med venlig hilsen
Michael Rask

gert nielsen sagde ...

Hej tak for kommentarer. Jeg bor ikke mørkt, men bruger et Baader UHC-S filter og det fungerer godt, så vidt jeg kan se til alle typer objekter. Jeg fremstillede en masterdark, men den var faktisk ikke overmåde god, åbenbart, fordi jeg ramte den forkerte temperatur. Ellers har jeg ikke brugt noget.
jeg kunne godt tænke mig et fleksibelt redigeringsprogram med indlysende logik som ex. den fulde version af photoshop, men det er helt urimeligt dyrt. Problemet ved at bruge ps elements er at det kun kører i 8 bit.
mvh. gert

Michael Rask sagde ...

Hej Niels

Ok, det forklarer hvorfor du ikke har helt så meget på billedet, så man kunne forvente med 2,5 time. Baader UHC-S er mest et filter til at øge kontrasten på emissionståger, planteratiske tåger mv. og kan opfattes som en mellemting mellem et bredt skyglow filter og et smalbånds filter. På galakser er det mindre velegnet, idet det også fjerner en del af sollyset fra stjernerne. Du kunne prøve at tage et enkelt skud med og uden filteret og måle på forskellen på baggrundslyset og galaksen/stjernelyset for at se, om filteret i realiteten giver nogen forbedring. Umiddelbart ville jeg tro, at du kunne tage det samme billede på den halve tid uden filteret, men det kan være jeg tager fejl og at filteret kan give noget ift. lysforurening.

Se Baaders forklaring på de forskellige filtre her:

http://www.baader-planetarium.com/farbfilter_pdf_download.htm

Der er vist ikke nogen nemme løsninger mht filtre til galakser, men andre ved måske mere om det?

Mvh
Michael Rask

Michael Rask sagde ...

Sorry, det var til Gert, ikke Niels

gert sagde ...

Hej Michael, jeg har faktisk prøvet uden filter og det giver en meget grumset himmel. Vedr. expo-tid, så husk lige, at det kun er en 102 mm og netop ved galakser betyder størrelsen noget. Under alle omsstændigheder er jeg nødt til at bruge en eller anden form for filter, der tager noget af det omkringliggende lys - jeg bor i et område, hvor folk elsker at lyse deres træer op efter mørkets frembrud - så mon jeg skulle anskaffe et almindeligt uv-cut-filter til galakser?
Hvis vi skulle være heldige med vejret, vil jeg lige prøve at tage et par skud gennem min 12" acf-meade med og uden filter for at se forskellen. Kan du iøvrigt foretage al din billedbehandling i ImagePlus?
mvh. gert

Michael Rask sagde ...

Hej Gert

Din farvebalance er imponerende i betragtning af at du har brugt filter. Jeg synes altid filtre gør det ret svært at rette op.

Mht baggrundshimlen burde du kunne rette op på det bagefter og uden brug af filter. Filteret tager rigtigt nok baggrundslys, men også dit signal. Hvis du som nævnt kunne tage en frame med filter og en uden kunne vi måske teste det næste gang, hvis du kommer til workshoppen?

Hvilket filter man skal bruge til forskellige formål er en større videnskab. Der er også IDAS og CLS filtre som kan lidt det samme som dit filter. Altså øge kontrasten på især tåger mv.

Jeg har par filtre du gerne må prøve, hvis du vil. Er det 1.25" eller 2" du bruger?

Jeg skal prøve at finde et godt link til en oversigt over filtre.

UV-CUT hjælper ikke så meget mht lysforurening. IR- og UV-cut er beregnet på at fjerne frekvenserne i yderenderne af det synlige spektrum. Ellers kan det f.eks. være svært at fokusere, da f.eks. linser spreder disse frekvenser mest (gælder måske kun UV-cut).

Jeg er ikke så skrap til ImagesPlus, men jeg har indtil videre klaret mig kun med den og jeg tror sådan set også, at den kan næsten alt det, f.eks. Photoshop også kan. Men PS er på en anden og nemmere måde beregnet på at arbejde i lag, så der er helt sikkert nogle fordele ved PS (som jeg slet ikke kender særlig godt).

Mvh
Michael

gert sagde ...

Hej Michael, jeg bruger 2" filtre og vil gerne låne og prøve af, det kunne være sjovt. Jeg regner bestemt med at komme til næste workshop. mvh. gert

Michael Rask sagde ...

Hej igen

Hermed et par links om filtre, Samirs hjemmeside er ret spændende:

http://www.samirkharusi.net/filters.html

http://www.pbase.com/samirkharusi/gallery/lps_cls_filters

Mvh
Michael Rask

Send en kommentar