tirsdag den 1. februar 2011

IC1805 en gang mere

Som jeg skrev sidst, så skulle dette billede igennem "møllen" igen. Det er der kommet et væsentligt bedre resultat ud af. F.eks er stjernerne blevet runde og hele billedet er dermed blevet skarpere (alle farveplaner ligger lige oven i hinanden, som de skal). Endelig har jeg dæmpet farverne ned.

Per

5 kommentarer:

Michael Rask sagde ...

Hej Per

Halløjsa, det er da blevet ganske meget bedre. Du har dog stadig lidt udtrukne stjerner i hjørnerne og blå haloer omkring nogle af stjernerne? Har du noget idé om hvad haloerne kunne skyldes?

Mvh
Michael

Anonym sagde ...

Hej Per
Nydeligt billede. Angående haloerne kan de så identificeres til at stamme fra et bestemt filter ?
Billedet er måske presset en smule for meget da baggrunden er lidt grumset. Men det kræver sikkert bare 3-4 timer mere :-)
Mvh Niels

Per Oleander sagde ...

Hej Niels

Ja - et par timer mere i møllen, så er den nok ved at være der :-)

Mht de blå haloer, så er de helt reelle: De er på billeder taget med det blå filter. Men det er kun de stjerner der er blå i virkeligheden. Sammenlign med dette billede.

http://apod.nasa.gov/apod/ap090214.html

Her her de naturligvis ikke de blå haloer, men det er helt klart de blå stjerner der får haloer på mine billeder.

Man kan muligvis redigere dem væk på de blå frames inden de bliver stacket. Men det vil helt klart være lettest hvis man ikke fik dem med overhovedet :-)

@Michael: Jeg skal vist høvle en del af stjernerne i hjørnerne, får at få dem runde. Jeg havde engang en plugin til Photoshop der kunne sådan noget, men den er desværre forsvundet.

Mvh Per

Michael Rask sagde ...

Hej Per

Jeg ville gerne hjælpe med at få polaligningen helt på plads og måske også lege med afstanden til chip for at få et helt fladt felt (ens stjerner), men måske vil du hellere vente til et nyt setup? Mht haloerne kunne man prøve et andet blåt filter. Fik du afprøvet fokusering med Bathinov maske og mellem hvert filter?

Mange hilsner
Michael

Per Oleander sagde ...

Hej Michael.

Nej, jeg fik ikke prøvet med Bathinovmasken igen. Jeg har jo gjort det een gang, men det kunne være rart at verificere målingen en gang til.

Polaligment vil jeg tilgengæld gerne have helt på plads, så det er jeg frisk på. Hvad geometriene angår, så vil jeg starte med at måle om der er de 56mm fra glasset i flatneren til CCDen. Men jeg vil ikke investere så meget energi på den, når den snart skal på sommerpause.

Per

Send en kommentar