onsdag den 23. januar 2013

KAF astrofoto møde torsdag den 24/1 2013 kl. 19.30 på Kroppedal


Godt nytår til alle!

Så er der KAF astrofotogruppe møde igen! Vi fortsætter det forløb gruppen aftalte og påbegyndte sidste år baseret på de 3 astrofoto programmer Maxim, Nebulosity og ImpagesPlus. Desuden er aktuelle Jupiter på programmet og vi gennemgår hvordan man finkollimerer, så teleskopet opfylder de meget strenge krav der gælder for planetfoto og –observation.  Det er ikke nok at kollimere udenfor fokus, som der vises på Youtybe. Der skal kollimeres i fokus. Desuden vises optagelse af Jupiter i ICcaputure, stakning i Autostakkert og wavelets i Registax. Formålet er at vise hvor nemt programmerne fungerer, så flere tager udfordringen op med at lave et godt Jupiter billede.

På mødet repeterer vi kort hvad vi gennemgik på de sidste møder, og fortsætter gennegangen af hvordan astrofotos optages, behandles og samles i de 3 programmer; Maxim, Nebulosity (Craig Stark) og Images Plus (Mike Unsold). Vi repeterer de 3 software program parallelt på storskærm. Hvordan sættes programmet op, hvordan arbejder man med det, hvordan tager man lights, darks, flats og bias, og hvordan håndteres en guider. Der bliver lejlighed til at spørge, repetere og hjælpe med de problemer, deltagerne er løbet ind i brugen af programmerne. Forløbet afsluttes med at vi på et senere møde kommer vi på mere avanceret ”efter” billedbehandling f.eks. i Photoshop.

Ideen er at se og opleve forskellen og ideen med de 3 forskellige bud på programmer. Maxim som den avancerede løsning til CCD, hvad enten du har et mono- eller farvekamera. Nebulosity som den lidt nemmere, men stadig fuldgode løsning. Og ImagesPlus som en god og nem løsning bl.a. til DSLR.

Deltagerne har mulighed for at få et sæt råbilleder samt darks, flats og bias kalibreringsbilleder med hjem af et objekt som vi leger, er taget i løbet af astrofotoaftenen. Hermed kan der arbejdes med hvordan de enkelte programmer stacker, kalibrerer og kombinerer de forskellige optagelser.

Astrofoto møderne er som sædvanlig også åbne som introduktion for ikke-medlemmer af KAF. Der er ingen krav til forkundskaber og der er heller ikke noget der hedder dumme spørgsmål!

Dagsorden:
1. Kort bordrunde, hvor deltagerne meget gerne må vise sine billeder siden sidst og nævne hvilke udfordringer (astronomiske!) som der ønskes hjælp eller fokus på

2. Optagelse af aktuelle Jupiter med ICcapture, stackning i Autostakkert og wavelets i Registax samt finkollimering til planetfoto (Niels og Michael Rask)

3. Repetition af astrofoto optagelse og behandling i Maxim, Nebulosity og ImagesPlus (Michael Stauning og Michael Rask)

Vi starter 19.30 præcis og regner med at slutte kl. 22.30.

Vel mødt på Kroppedal torsdag den 24. januar kl. 19.30!

De bedste hilsner Niels Haagh, Michael Stauning og Michael Rask

Ingen kommentarer:

Send en kommentar